Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Samick Valley Arts Deluxe Strat


Jeg har været heldig at købe koreanske Samicks bud på en Valley Arts Strat, faktisk en slags DeLuxe version, set i forhold til tidligere modeller, jeg har ejet. Den er med typiske kendetegn fra den amerikanske original. Finesserne er blandt andet: Originale Grover stemmeskruer, rigtige Alnico singlecoil pickups, Wilkinson USA vibratorsystem med kraftigt vibratorblok samt smuk krop med synlige årer. (Jeg beklager igen fotokvaliteten). Gribebrædtet er af ibenholt, tror jeg.

På hovedet står der:
Samick - Concept and design by Valley Arts Guitar Custom Pro Shop.

Amerikanske Valley Arts Guitar blev stiftet i 1975,  hvor de hurtigt blev kendt blandt studiemusikere og jazzguitarister. De specialiserede sig efter nogle år i at bygge ”radikale” udgaver af Telecaster og Stratocaster. Disse guitarer var meget anderkendte og ikke billige. I 1990 brændte deres lager i San Fernando Valley i Californien ned, og da firmaet var dårligt forsikret, så Valley Arts Guitar sig nødsaget til at sælge halvdelen af deres virksomhed til koreanske Samick i 1992. Det samarbejde gik ikke godt på grund af uenigheder, og allerede året efter købte Gibson rettighederne til brug i deres Custom Shop enhed. I øjeblikket bygger Gibson vist ikke Valley Arts guitarer.

Solgt

Samick Valley Arts Deluxe Strat
 
streg